Skole

Kaktusbørn i skolen

Over de seneste år har flere professionelle mærket hvordan kaktusbørn stikker og flere føler at det er blevet værre, eftersom flere kaktusbørn skal inkluderes ind i almenklasserne.

Jeg bruger ordet kaktusbarn fordi det giver en fin billedbeskrivelse af hvordan de børn føles for andre og også hvordan de til tider selv føler sig. En kaktus stikker, de overrasker og kan klare utrolig meget tørke. Samtidig er de også fascinerende, charmerende og i det rigtige miljø blomstre de.

Kaktusbørn er de børn som jeg ofte hører, bliver omtalt som: Larmende, urolige, i konflikt, udadreagerende, irriterende, har grimt sprog, gør ikke som de bliver bedt om, svare igen, har ingen venner, bruger det meste af tiden udenfor døren, slår, sparker, spytter, niver, manipulere, afbryder mm.

Alle kender til disse børn, alle som der har været i et personalerum en gang ved, at disse børn eksisterer, for det er ofte her de omtales, og tit også uden filter. Jeg ville ønske at man i et personalerum ikke omtalte børnene med følgende ord, jeg lige har oplistet, men i stedet ud fra de ressourcer barnet har og med tanke på: ”hvordan kan jeg hjælpe det her barn bedst idag?”

Det der er særligt ved kaktusbørn, er ofte at de er rigtig gode til at aflæse andre mennesker. De lever i et miljø hvor det kræver at være ude med deres pigge hele tiden, for at beskytte dem selv. Det gør også at de hurtigt ser hvordan dit overskud er i dag og handler derefter. Ikke fordi de ønsker en dårlig stemning, men fordi de ikke ved hvordan de ellers skal reagere. De beskytter sig selv og deres egen usikkerhed ved at agere som det forventes af deres omgivelser. Med omgivelser mener jeg både de andre børn, den voksne men også de fysiske rammer på skolen og særligt de usynlige forventninger der er til dem. Det særlige ved disse børn er også, at de har som regel en voksen de har en god relation til. Det er også ofte den voksen som der sidder i sit team som den eneste og ikke har helt de samme problemer som sine kollegaer. Hvordan kan det være tænker du måske? Det er helt simpelt fordi lige netop den voksen formår at rammesætte og møde barnet på en anden måde. Den voksen ændrer miljøet omkring barnet så det er trygt at være i samt stiller forventninger som det kan leve op til.

Det er netop her mit udgangspunkt er når jeg marte meo vejleder andre professionelle som er kørt fast i relationen til et eller flere kaktusbørn.

  1. Har barnet en voksen det trives bedre med?(pædagog,underviser,medhjælper)
  2. Hvilke ressourcer har den voksne som understøtter barnet
  3. Hvilke ressourcer har barnet
  4. Hvad kan de voksne omkring barnet med fordel gøre mere af?
  5. Hvad har barnet iøvrigt brug for hjælp til?

Med et ressourcesyn på kaktusbørn udvikler vi dem til det bedre. Det her er jo ikke ny raket viden. Vi kender alle til det og alligevel er det så svært og vi glemmer det når vi står på gulvet og selv har vores følelser på spil. Men vi er uddannet og det er vores ansvar at sætte den gode stemning og skabe et miljø alle kan være i også kaktusbørnene.

Det er så simpelt og alligevel kan det være så svært. For et kaktusbarn der er mødt 100 gange negativt, skal altså have 1000 positive oplevelser før at de 100 negative ting bliver kun til et ar. Derfor er det vigtigt at indsatsen er hele teamets ansvar og alle bidrager med et ressourcesyn ind i det.

Tænk på det. Ændre kurs. Reflekter over din praksis. Skab et ressourcesyn. Vær positiv, imødekommende, nyskabende og husk at trække vejret. Brug Marte Meo.