Børn der reagerer i affekt,  Skole

Børn der reagerer i affekt

Med trætte skridt går hun ned af gangen mod personalerummet. Hun hører lyden af kaffemaskinen og en let snakken da hun træder ind i rummet. “Godmorgen” siger hun, uden at kigge op. Hun ser i øjenkrogen at en kollega rejser sig og går over mod hende.

”Godmorgen, hold op for en dag i 1 klasse i går, helt umuligt at trænge igennem til de børn. Og ja, Konrad, han er en sag for sig. Jeg forstår slet ikke at han er her, det her er ikke en skole for ham.”

Hun kigger op på sin kollega og møder trætte øjne, et ansigt uden en følelse at spore, hun tager en tår af sin alt for varme kaffe, kniber øjnene i og tager en tår til.

”Hvad skete der da med Konrad i går?” spurgte hun sin kollega, med en nysgerrighed i stemmen.

”Ja, hvad skete der ikke med ham i går. Han startede med at komme for sent og han når da kun lige ind i klassen så starter den første konflikt mellem ham og Lasse. De er som hund og kat de to. Jah det ender med at Konrad slår Lasse og jeg må bære ham ud af klassen. Det kommer altid helt umotiveret og der er bare ALTID konflikter omkring ham”

Hun finder en kaffekop og stiller i kaffemaskinen og tænker at bare Konrad ikke er i skole i dag, men hun siger det ikke til sin kollega. I stedet smiler hun til hende og siger ”det lyder som en udfordring for dig” samtidig med at hun tager sin kaffe fra maskinen.

”Udfordringen var nu mere at få hans forældre til at forstå at vi ikke kan have den adfærd herover. De forældre der altså.. Det sætter ingen rammer og konsekvenser for den dreng! God fornøjelse med at have ham i dag, siger jeg bare.”

Hun ser at hendes kollega sender et blik af medlidenhed til hende. Hun smiler tilbage og tænker for sig selv ”åh, ja.. gad vide hvordan dagen bliver med ham..”

Hun ser at kollegaen går tilbage hvor hun kom fra. Hun tager en dyb indånding og kigger ned på sin kaffe. Og tænker for sig selv at det kræver nok to kopper i dag.

I mit virke vejleder jeg mange lærer og pædagoger, særligt de undervisere der er udfordret af børn der reagere i affekt.

Det er nemlig særligt de børn vi lægger mærke til og som vi føler fylder meget i det sociale fællesskab. Jeg mærker en stigende intresse i hvordan vi hjælper de her børn og får dem til at lykkes ind i de sociale fællesskaber og det fik mig til at lave dette oplæg her.

Jeg kommer omkring hvordan vi fagpersoner påvirker hinanden med vores fortællinger, hvordan et barn kan oplev det og hvordan vi får ændret på de mønstre vi ønsker ændret. Jeg gør brug af en sand fortælling undervejs, fra min egen praksis som pædagog på en skole jeg arbejdede på i 6 år.

Jeg håber at du mærker fortællingen og at den rør noget i dig. Enten en genkendelse eller starten på en reflektion over din egen praksis. Jeg har brugt mange timer på at lave dette oplæg til jer og håber i tager rigtig godt imod det.

Du må meget gerne dele og bruge det, til pædagogfaglige møder, det er også derfor at den kun vare 23 min. Brug den gerne til at få talt om hvordan i ønsker at håndtere disse børn og hvordan i ønsker at tale med/om og læsse af til hinanden på. 

Det starter med os selv.

Rigtig god fornøjelse.